Ankommet til Havana

mandag 10 november 2008 Havanna, Cuba

For at få det vigtigste på plads: Vi har det godt! Vi sidder og skriver på Internettet med lyden af live-spillende salsaorkester i baggrunden - Allan's hofter bare vrikker og vrikker!;O)

Vi ankom til denne fantastiske by i lørdags og tog en taxi (25 CUC) til Casa Novo på Concordia Street. Vi blev indkvarteret og gik så til køjs. Søndag var det på med sandalerne og ud i byen. Vi gik mod Central Park og fandt en cafe, hvor de serverede dejlige kager. Derefter fandt vi vej til Capitolio - det tidligere parlament - hvor vi fik en privat rundvisning, som bl.a. indebar en prøvesidning i Fidel's stol samt et view fra hans talerstol. Derefter besøgte vi en berømt cigarbutik, hvor vi fik et indblik, hvordan cigarerne håndrulles - og nej, umiddelbart foregår det ikke imellem låerne på de cubanske kvinder;O) Så slentrede vi en tur ned gennem den gamle bydel og besøgte en af byens berømte pladser og så katedralen udefra. Hjemturen gik vi ad Malacon, som er en syv kilometer lang asfalteret strandpromenade langs Floridastraedet.

Cubanerne er et gæstfrit folkefærd, som lever i efterlevningerne fra fortiden, som ikke har set skyggen af nogen form for renovering i rigtig mange år. De kører rundt i gamle amerikanerbiler, som blev efterladt af de rige eksilcubanere under revolutionen. Men hvad cubanerne ikke har i snilde, har de til gengæld i snilde hvad angår de her amerikanerbiler og deres evne til at få dem til at fungere. Morten ville bukke sig i støvet, hvis han så hvilke Ladaer, der er beklaedt med alu-fælger og bling bling!

Morgenmaden har vi valgt at faa serveret hos vores yderst gæstfrie vaertsfamilie. Den består af brød, hjemmelavet marmelade, mælk, frugt og friskpresset juice samt røræg.

I dag mandag har vi besøgt Plaza de la Revolution, hvor Fidel holder sine kendte 1. maj taler. Derefter gik vi videre til Cementario de Colon, som er en af verdens stoerste kirkegårde med de flotteste hvide udsmykkede gravsteder. Derefter kørte vi med bus rundt i byen og stod af i det 'nyere' Vedado for at shoppe. Men som bekendt er Cuba et land under amerikansk embargo, hvilket tydeligt ses i butikkernes udbud af varer. Med andre ord blev der ingen shopping i denne omgang. Vejen gik hjem langs Malacon. Her til aften har vi fået italiensk mad paa en kinesisk restaurant!!!! (16,95CUC). Her oplevede vi, at Allan måtte ændre sin bestilling, da de ikke havde raavarerne til hans førstevalg. Nu er vi på vej til Hemingway's tidligere tilholdssted 'Floridita' - en bar, hvor han plejede at drikke sine daquiries.

I morgen henter vi bilen og drager mod vest til Viniales, hvor vi regner med at indkvatere os hos en af vores nuværende udlejers bekendte. Viniales byder paa grotter, bjerglandskaber, cigarproduktion, hesteridning mv.

Vi har intet mærket til orkanen - hverken under flyvningen eller i Havana. Regn har vi heller ikke set noget til. Til gengæld er vi blevet lettere solbraendte, da temperaturen ikke kommer under 25 grader;o)

Vi kan ikke love, hvornår vi skriver på Internettet igen. Som alt andet her på Cuba er adgangen hertil ogsaa en mangelvare! Fotos bliver formentlig heller ikke oploadet.

Ha' det godt - vi vil nu bevæge vores vrikkende hofter ud i Havana's natteliv.............

Vi modtager selvfølgelig gerne nyt hjemmefra - så smid endelig en besked i indbakken.

På eventyr

onsdag 12 november 2008 Havanna, Cuba

Tirsdag d. 11. november hentede vi vores bil omkring middagstid efter at have taget afsked med Casa Novo og fået værtsmoren til at ringe til en ven med et udlejningsværelse i Vinales.

Afhentning af bilen bragte dog en noget stor overraskelse - de ville gerne lige inkassere ca. 4000 dkr. ekstra for forsikring og registrering af ekstra chauffør - vi var mildest talt ikke tilfredse! Vi valgte at gå på Internettet for at undersøge, om dette virkelig kunne være rigtigt - det kunne det så åbenbart. Vi undersøgte det via en anden hjemmesiden og kom frem til, at de talte sandt.

Vi betalte og fik så nøglerne til vores lille Kia med automatgear - dagens gode overraskelse. Vi tog turen ud af byen og alt gik fint indtil vi kom til Mariel. Vi kørte lidt forkert og besluttede at spørge om vej til autopiste - motorvejen. Vi fandt den, men fandt ved slutningen af denne ud af, at vi var kørt den forkerte vej - der er absolut ingen vejskilte. Så rundt med lille Kia og tilbage igen. Vi havde hele tiden været enige om, at vi IKKE skulle køre, når det var mørkt. Generelt er der nemlig en hel del huller på vejene og desuden ynder både fodgængere og hestevogne at færdes på vejene såvel om dagen som om aftenen i begge retninger af vejen. Og hvis man som cubaner lige står og gerne vil sælge nogle løg eller andet, er det helt normalt lige at stille sig ud på motorvejen og gøre opmærksom på dette!!!

Ikke desto mindre - grundet vores lille afstikker den forkerte vej - endte det med, at det blev mørkt, mens vi kørte. Jeg sad som på nåle, og på et tidspunkt syntes jeg da også, at det var temmelig tæt på, da nogle børn pludselig valgte at krydse motorvejen på cykel!!!! Kort før Vinales kom en mand også pludselig ud på vejen og ville have os til at standse. Ham havde vi dog ikke lige mod på at tale med, så Allan måtte slå et sving med bilen for ikke at ramme ham. Nå, men vel fremme i Vinales ved en 20-tiden, fandt vi frem til huset, hvor vores værtsfamilie i Havana havde arrangeret, at vi muligvis kunne bo. Han havde dog fuldt hus, men var ikke sen til at følge os over til et andet Casa, hvor vi blev indlogeret hos en familie bestående af far, mor, datter og dennes superaktive soen.

Datteren tilbød at lave aftensmad til os, hvilket vi tog imod. Hun stod vel i kødgryderne i en times tid, mens vi tog et bad og derefter satte os ud på verandaen og slappede af. Vi havde ikke fået andet end morgenmad hele dagen, så vi var sultne. Pludselig fik Allan det dog dårligt og måtte lige på toilettet for at finde ud af, om der var noget, der skulle op eller ej. Så var der mad og vi satte os til bordet. Allan havde dog fuldstaendig mistet appetitten og forlod bordet uden at have rørt maden. Efter maden var det sengetid.

I dag har vi faaet turens indtil videre bedste morgenmad - ikke at det dog er noget at prale med. Maden er ganske enkelt ikke særlig indbydende overhovedet. Allan har det væsenligt bedre og vi planlaegger således at besøge nogle af områdets huler og evt. et hotel med swimmingpool i dag. Selv om solen ikke skinner fra en skyfri himmel, er det nemlig temmeligt fugtigt og varmt i vejret.

Mange oplevelser...

måndag 17 november 2008 Trinidad, Cuba

Onsdag d. 12. november:

Som skrevet tog vi onsdag i Vinales ud for at kigge efter et sted at få dyppet vores svedige kroppe. Først kørte vi dog ud til Palenque, som er en hule med gennemgang til en mindre dal - ikke videre interessant! Derefter kørte vi til to hoteller i omraadet, som skulle have swimmingpools. Ad to omgange har vi blaffere oppe at køre - nogle søde mennesker, mor!!! Det er meget almindeligt at tage folk med på Cuba, hvis man har plads i bilen. Der er endda ansat folk til at få folk ombord i bilerne. Tanken bag er som overalt på Cuba: Folket fremfor individet!

Det viste sig dog, at vandet i den ene swimmingpool var beskidt og det andet sted var poolen først ved at blive fyldt. Så vendte om til Vinales med uforrettet sag. På hjemvejen holder vi ind ved en paladar - en restaurant - hvor jeg fik noget ost og Allan noget stegt kylling. To timer senere var jeg ekstrem dårlig - både den ene og den anden vej! Jeg fik det værre og værre og det endte med, at vores husmor tilkaldte sin fætter, som er læge. Han gav mig en sprøjte, som skulle standse diareen. Efter et stykke tid var det dog ikke blevet bedre og ved en 19-tiden - jeg var temmelig skidt og afkræftet/dehydreret - blev det besluttet, at jeg skulle op på den lokale klinik og have lagt drop med væske og antibiotika. Efter ca. 4 timer på briksen, var min tilstand så god, at jeg kunne tage med Allan hjem og sove.

Naeste dag var jeg temmelig træt, saa det blev blot til en gåtur i byen. Allan derimod tog løbeskoene paa, og begav sig ud i det blå i en halv times tid. Samme dag bliver vi desuden gjort opmærksomme på, at der aftenene i forvejen efter at vi er taget til klinikken har været et dansk par forbi vores casa med noget medicin, som de har medbragt fra Danmark. Kim og Dorte - som de hedder - kigger også forbi om torsdagen.

Fredag kører vi sammen med Kim og Dorte til Cueva De Santo Thomas, som er Cubas største hulesystem. Vi tager på en 90 minutters lang travetur ind i hulen - helt fantastisk oplevelse med drypsten og deslige. Hulsystemet er sammelagt 42 km lang og fordelt på 8 lag. Derefter kører vi forbi Fidel Castros socialistiske bjergmaleri - Mural de Prehistoria. Efterfølgende går turen til Jazmines og en kold Pina Colada. Kl. 17 stod den på salsa-lektion i en indbyggers køkken.

Dagen efter - lørdag - letter vi fra Vinales kl. 8.15 mod Havana og videre mod Svinebugten og Play Giron, hvor vi indlogeres i Casa Silvia til 20 pesos pr. nat ekl aften- og morgenmad. Hertil ankommer vi kl. 16 og tager en tur på stranden. Dagen efter - søndag - vil vi i naturreservatet - Zapata - men der er desværre ikke nogle ture om søndagen. Vi beslutter os derfor for at besøge en krokodillefarm. Derefter lægger vi vejen forbi Cueva de los Peces. Her bader vi først i bølgen blå og bagefter går vi ind til hulen - Cueva - og springer i det ferske vand. Hulen er 70 m dyb og populær blandt dykkere. Vi snorkler. Der er en lille smule skummelt for der er helt sort under os. Der er dog flere farverige fisk. Derefter lægger vi vejen forbi Museo Giron, hvor sejren over amerikanerne og deres forsøg på at indsætte civilcubanerne tilbage i 1960'erne skildres.

Mandag d. 17. november kører vi fra Giron kl. 8.30 mod Trinidad. Vi kører på vejen op i bjergene for at beskue vandfaldet El Nicho. Vi troede egentlig, at det kunne ses på vejen, men det viser sig dog, at vi skal tilbage ad temmelig ødelagte bjergveje for at komme til Trinidad. Vi ankommer til Trinidad kl. 15 og bliver på det nærmeste 'angrebet' af nogle af byens beboere, som ønsker at få vores opmærksomhed. Vi ignorerer dem og kører videre ind i byen og hvem ser vi pludselig krydse vejen... Kim og Dorte;o) De fortæller, at vi muligvis kan bo i deres casa, så de hopper ind og vi kører hen til dem. Vi kan dog ikke indlogeres der, men selvfølgelig er deres værtinde klar med et andet casa - Hostal Leon. Så her regner vi med at tilbringe de næste tre dages tid..........

En kort opdatering

tisdag 18 november 2008 Trinidad, Cuba

Vi har i dag besøgt Ancon strand med bus (2 CUC retur pr. person). Vi lettede kl. 11 og returnerede kl. 16. Derefter gik vi en tur ned i byen og bestilte en ridetur til et vandfald med afgang i morgen kl. 9.00. Turen skulle vare til ca. kl. 14.00-14.30.

Slut herfra i denne omgang:o)

Fra Trinidad til Santiago de Cuba til Baracoa

lördag 22 november 2008 Baracoa, Kuba

Fortsat fra Trinidad:
Onsdag tog vi på ridetur ud i nationalparken kl. 9. Jeg fik tildelt hesten Caramello - Allan fik Roseo. Vi red ud og kom på vejen forbi et lille landsted, hvor svinene rodede i jorden, mens de mæskede sig i resterne af de sukkerroer, som vi fik lov at smage saften af - en underlig smag af sukker og grønt. Derefter red vi videre til et fantastisk vandfald, hvor vi fik en dukkert. På vej hjem gav vi hesten lidt gas og galoperede derudad. Sidst på turen prøvede vi at undgå trav for hold k..., hvor havde vi ondt i rumpetten.

Hjemme igen gik vi en tur på byens marked. Der var dog ikke så meget at komme efter. Derefter gik vi hjem og om aftenen besøgte vi Casa Musica, hvor der blev spillet live-musik og danset salsa. Iøvrigt havde vi også uventet besøg på vores værelse af 2 omgange - de klamme klamme kakelakker.

Torsdag tog vi afsked med Trinidad med kindkys og det hele og satte kursen mod Santiago de Cuba. Med os havde vi en gave til vores kommende værtinde, som vores husmor i Trinidad havde sørget for at kontakte. Vi kørte afsted kl. 8 og nåede destinationen kl. ca. 18 - igen var det desværre nået at blive skumring. Vi kom lige ind midt i et inferno af biler og mennesker og blev kontaktet af de såkaldte hustlers, som kun er ude på at franarre os vores penge på den ene eller anden måde. Endelig fandt vi dog Gisela i Calles San Basilio. Det viste sig dog, at hun ikke havde plads til at have os boende, men var lynhurtig til at gelejde os lidt ned ad den stejle vej til naboen, hvor vi iøvrigt havde mulighed for at parkere bette Kia i garagen. Det var dog også det eneste plus ved stedet - værelset var ikke noget fantastisk og ej heller værtsparret. Aftensmaden, som bestod af gris, var direkte ulækker. Om aftenen gik vi lidt rundt i byen.

Naeste dag satte vi os i en taxi til 7 CUC med kurs mod havnen, hvor vi tog en båd til øen Granma. Granma er lillebitte og efter en time gik vi ned til restauranten, hvor vi var blevet læsset af med båden for at blive sejlet tilbage til fastlandet. Efter en halv times tid gik det endelig op for restaurantens personale, at de meget gerne måtte få fat i en båd til at sejle os tilbage. Tilbage i havn var der umiddelbart ikke nogen taxi, så vi begyndte at gå mod El Morro - en gammel spansk fæstning med flot udsigt over det caribiske hav. Der viste sig dog ingen taxi på vejen. Til gengæld blev vi taget op af en ladbil noget af vejen. Resten foregik til fods. Efter at have besigtiget fæstningen, fik vi lidt at spise. Da vi ville hjem var der umiddelbart heller ingen taxi, så vi besluttede os igen for at gå. Desværre endte det med, at vi stort set gik hele vejen hjem. Det sidste stykke forcerede vi dog i en af de lokale lastbil-busser, hvor der er indrettet siddepladser på ladet til 1 CUC pr. person. Hjemme igen gik vi ud for at se lidt nærmere på byen bl.a. katedralen. Derefter gik vi op på Plaza Dolores, hvor vi fandt en restaurant. Efter aftensmaden tog vi en taxi op til et hotel, som i Lonely Planet står opført til at sælge adgangsbilletter til et udsigtspunkt mod den amerikanske Guantanamo-base. Receptionisten fortalte os dog, at den mulighed ikke længere forelå. Derefter tog vi en taxi tilbage til Plaza Cepedes, hvorfra vi gik hjem i seng.

I morges d. 22. november lettede vi fra Santiago de Cuba og kørte mod Baracoa, hvor vi landede kl. 14. Turen gik gennem bjergene og hårnålesving. Undervejs talte vi kort med personale ved det militaere checkpoint, som kunne bekraefte, at Guantanamo var lukket land for turister. Undervejs blev vi mødt af glade børn, som var meget glade for at få lidt karameller. Desuden købte vi friske bananer ved en af de lokale. Flere af lokale efterspurgte iøvrigt kuglepenne - åbenbart en mangelvare. Vel ankommet til Baracoa indlogerede vi os ved en rigtig sød familie, hvis hus er i en skoen kolonistil. I baghaven kokospalmer og appelsintraer og mangoplanter. I skrivende stund har vi lige aflagt en af Cubas efter sigende bedste Paladeres (restaurant) et besøg, hvor vi fik serveret sværdfisk.

Ha' det godt til vi skrives ved;o)

El Yunque med mere.....

mandag 24 november 2008 Baracoa, Cuba

I går d. 23. november tog vi turen op af El Yunque på 569 m. Vi havde guide med, som undervejs plukkede cacaofrugt, clementiner og guavefrugter til os. Desuden krydsede vi Cubas største flod, Rio Toa, på gåben med vand til livet. Oppe på toppen bød vi vores guide en piratos. Han så temmelig mærkelig ud, da han fik den for ham ukendte lakrids i munden.

Om aftenen tog vi op på byens torv og fik en snak med nogle lokale. Desuden fandt vi en ung fyr, som kendte til bokseklubben, hvor vi skal aflevere noget udstyr for Allans boksetræner i Valby. Ham forærede Allan sit sjippetov, for det er ifølge den unge fyr svært at skaffe på Cuba.
Til aftensmad fik vi fisk i kokossauce. Til dessert fik vi cochorucho, som kun fåes her i Baracoa. Det smager af en blanding af kokos som paa drømmekage og brun farin.

I dag tog vi ud til Maguana strand, men det var en noget blæsende fornøjelse, så vi tog hurtigt retur.

Baracoa - Gibara - Cayo Coco

søndag 30 november 2008 Florida, Cuba

Fortsat fra d. 24. november:
Om aftenen tog vi hen til bokseklubben og afleverede bokseudstyret til nogle glade boern. Det var skønt at kunne bringe så meget glaede. Jeg var så heldig at få kindkys af 20 små drenge - wauv!

Tirsdag letter vi og kører mod Gibara ad kysten nordpå. Her indlogerer vi os på Los Amigos, som styres af et fransk-cubansk par. Her møder vi de to søde vovser Bella og Bobby samt papegøjen Eva. Dagen efter kører vi til stranden ved Guadavalaca, som er et ferieresort. På vejen hjem herfra møder vi desværre turist-politiet, som giver Allan en stift for kun at køre med en hånd på rettet, da vi havde flottet os og spiste is under kørslen!

Næste dag kørte vi til stranden ved Caletones, som i Lonely Planet blev beskrevet som et fantastisk sted. Men nej - stedet var fuldstaendig hærget efter orkan.

Fredagen kørte vi så mod Cayo Coco, hvor vi havde forudbestilt et hotelværelse med all inclusive. Stedet er skønt, men maden er lige så dårlig som de fleste andre steder på Cuba. Vi har ligget på stranden og ved poelen. I dag søndag tog vi ud for at kigge på flamingoer, men vi så nul og niks!

I morgen letter vi mod Play Del Este, som bliver vores sidste stop inden Havana og hjemrejse!

Sidste stop

onsdag 3 december 2008 Havanna, Cuba

Vi er nu nået til Playa del Este - ca. 25 km uden for Havana. Vi har indlogeret os i en mindre lejlighed i et casa particulares. Her har vi fået en ny bedste ven - den gråstribede kat Sussi. Hun har sågar sneget sig til at sove i fodenden af vores seng.

Vi havde håbet på nogle stranddage her i Playa del Este, men indtil videre har vejret ikke artet sig. Vi har dog lidt sol i dag, så vi gør muligvis stop ved stranden, når vi kører tilbage fra vores smuttur til Havana, hvor vi lige nu befinder os for at gøre nogle praktiske ting inden hjemrejsen.

Til Morten J.: Så bliver der købt cigarer til dig af fineste kvalitet.