stormveig

Sri Lanka 2016

D. 12. januar 2016:

Så gik rejsen mod Sri Lanka med afgang fra København kl. 17.15 over London. En kort flyvetur, som i stedet blev erstattet af et laaangt sikkerhedscheck i London (de kunne lære noget af Danmark). Vi havde derfor ikke lang tid til at indtage vores aftensmad, men vi fandt heldigvis lidt.

Vi skulle flyve kl. 20.40 fra London mod Colombo. Flyet var fyldt til bristepunktet, så vi tænkte lidt... åhh nej det bliver en lang tur. Tværtimod blev det en behagelig overfart med høj service og en lækker kabine. Hver passager havde en "ala Ipad" foran sig fyldt med film og spil. Det gik faktisk udmærket med at sove og alle fik sovet ok. Srilankan airways var en fin oplevelse.

Ved ankomsten til Colombo kunne man straks mærke varmen. 32 grader :-) ... og der stod vi i fleece og lange bukser..Vi fik herefter bestilt en taxa til vores hotel Panorama Residence i Negombo. Det var en 20-30 minutters køretur, som viste sig at blive meget længere. Undervejs var vi involveret i et færdselsuheld, da en knallert valgte at køre op i os. Vi mærkede det knapt nok, men knallertføreren lå hen ved siden af passagerdøren af bilen. Så gik der lidt sydlandsk kaos i den og vi ventede længe i bilen. Vi fik efterfølgende hotellets ejer til at hente os på stedet. Så var det bare mod hotellet og slappe af. Børnene drømte om svimmingpoolen.

Ved ankomst til hotellet blev vi desværre lidt kedeligt overraskede, da det var under ombygning. Det var ikke færdiggjort som lovet (10 nye værelser). Vi talte lidt med ejeren, som var super flink og imødekommende, om at vi kun bliver en nat og annullerede derfor nat nr. to. Men poolen var dejlig afkølende.

Aftensmad spiste vi nede ved stranden ( 5 min. gang) på restaurant Coconut King. Super lækkert og vi kiggede ikke på prisen... det måtte bare koste, vi var trætte/sultne og ligeglade. Det blev totalt 300 kr. for 4 hovedretter, lækre drikkevarer og dessert til børnene. I baggrunden af billederne ses militærets beachvolley konkurrence :-)

Nu venter dynen, så må vi se, hvor langt vi søger sydpå i morgen.

D. 14. januar 2016:

Vi sov ikke særligt godt natten til i dag. Vi stod op lidt i 8 og gik ned og spiste morgenmad. Morgenmaden bestod af forskellig frugt, nogle små hvidløgsbrød, en pølse, noget a la spejlæg, toast med marmelade og pandekager med kokoshonning. Derefter fik vi afregnet med hotellet (75 $) og blev enige om at tage videre til Unwatuna. Vi fandt hotellet Thaproban Pavilion Resort and Spa og fik hotellet i Negombo til at arrangere os en taxa til byen (10500 rupees).

Inden taxaen kom hoppede vi på en tuk tuk, som kørte os forbi det lokale fiskemarked. Dagens store rykind var dog ovre. Kl. 10.45 blev vi hentet af taxaen på hotellet. Vi havde besluttet os for at tage motorvejen, som ville spare os for en time i bil, så vi kunne 'nøjes' med 3 timer på farten. Med stop på en motorvejscafé var klokken dog omkring 16 inden vi endelig fandt frem til hotellet.

Efter en hurtig installation på værelset sprang vi i poolen, og - oh my godeness:-) - det var nice. Om aftenen tog vi en tuk tuk til stranden, hvor vi spiste burgere og fritter. Tuk tukken tog os derefter hjem og i seng.

D. 15. januar 2016:

I dag stod vi op omk. 08.30. Vi fik hurtigt børnene op, for vi skulle både nå at spise morgenmad og en tur i poolen (som vi havde lovet ungerne), inden vi skulle tjekke ud kl. 11. Ca. 10.30 havde vi spist morgenmad, taget en dukkert og været i bad alle mand og var klar til at tjekke ud af hotellet.

Vi ville have hotellet til at bestille en taxa til næste destination i syd: Mirissa. De ville have 5000 rupees for turen. Til gengæld skulle to tuk tuk'er kun have 3000 rupees. Vi valgte sidstnævnte. Bagage og Allan blev installeret i den røde tuk tuk, mor og børn i den blå og så gik det ellers derudad i karavane. Turen skulle tage ca. 45 min. Undervejs stoppede vi i Habaraduwa, hvor vi besøgte en skildpadde-farm, hvor de hjælper og redder skildpadder. Vi gik også en tur ned på stranden, hvor skildpaddeungerne sættes ud. Stranden var utrolig smuk, men faktisk mennesketom.

Vi gik tilbage til vores køretøjer og fortsatte turen sydpå. Vi gjorde et kort ophold ved en sø, som den ene chauffør mente, vi lige skulle se. Over middag nåede vi vores destination og vores hotel: Sira's chalets. Og hvilken dejlig overraskelse. Det var små hyggelige, spartanske lejligheder ved jorden med direkte adgang til den dejlige strand. Sandet er så varmt, at vi skal have sandaler på :-) Desuden et dejligt strandliv med små spisesteder. Det er stedet til ren afslapning. Vi planlægger at blive her nogle dage...

D. 16. januar 2016:

Lørdag var vi på stranden næsten hele dagen, hvor vi havde travlt med bare at være. Vi byggede sandslotte og badede. Storm, Solveig og far hentede på et tidspunkt et snorkelsæt og nogle strandting i den lokale butik. Derefter gik Storm i gang med at snorkle med sin far, mens Solveig byggede sandslotte i vandkanten med sin mor. De voksne blev godt stegte på stranden, børnene havde vi heldigvis fået smurt godt ind i solcreme. Frokost og aftensmad blev indtaget på stranden. Hvert måltid koster ca. 250 dkr.

D. 17. januar 2016:

I dag ringede vækkeuret kl. 05.40. Vi skulle på hvalsafari, som er ret populært her i Mirissa. Vi havde givet 3000 rupees pr. voksen for turen, børn gratis, inkl. tuk tuk til havnen (ca. 300 dkr.). Vi blev afhentet af en tuk tuk, som kørte frisk til :-) Vi nåede havnen og gik ombord på båden, hvor vi fik redningsveste udleveret. Storm, Solveig og Allan gik op og fandt en plads på det øvre dæk, mens Malene holdt sig på bådens nederste dæk, hvor det skulle gynge mindre. Alligevel gik der ikke lang tid, før Malene måtte finde posen frem. Solveig kastede også op. Allan fik set narhval, spækhugger og delfiner (Malene fik kun set delfiner:-()

Efter 3 timers sejlads tog vi en tuk tuk tilbage på hotellet. Vi fik lidt sen morgenmad, hvorefter vi gik ned til stranden for at snorkle og bygge sandslotte. Derefter indtog vi solsengene. Allan og børnene gik lidt senere igen ned på stranden og fik vinget dagens sidste badning af.

D. 18. januar 2016:

I dag tog vi en tuk tuk til Galle (1700 rupees). Det var en lang tur på ca. 1 time. På vejen kom vi forbi de karakteristiske fiskere, som sidder og fisker på høje pinde ude i vandet. Da vi nåede Galle blev vi sat af ved fortet, som byen er kendt for. Vi fandt dog hurtigt ud af, at det var alt for varmt at vandre rundt, så vi tog igen en tuk tuk, som kørte os rundt inde i fortet - ganske hyggeligt. Bagefter tog vi på det lokale grøntsags-/krydderimarked. Her fik vi duftet til lidt kanel. Desuden fik vi købt 3 friske vanillestænger til 600 rupees. Inde på markedet var der masser af spændende grøntsager og frugt, som vi ikke ser i Danmark. Og som tilfældet har været rigtig mange steder, er folk fuldstændig skudt i Solveig, så en familie kom trækkende med deres datter for at få taget et foto med Solveig. Solveig nægtede dog at stille op. Hun bliver rigtig genert.

Bagefter gik vi lidt i en handelsgade, men det var rigtig varmt, så efter at have købt solcreme (vi skal jo også til Maldiverne på søndag:-) og en svømme t-shirt til Storm, tog vi den samme tuk tuk hjem, som havde kørt os rundt i fortet. Vi betalte ialt chaufføren 2000 rupees.

Da vi kom hjem, var det badetid. Derefter lidt frokost, hvor postkortet til børnehaven blev vinget af. Bagefter igen badning og så fik børnene set en jellyfish. Dem skal man være rigtig forsigtig med, så derefter var det op af det store havbassin. Vi spenderede lidt tid på terrassen, hvorefter vi gik på stranden for at spise aftensmad. Vi var dog temmelig utilfredse med service-niveauet på stedet, så børnene fik deres aftensmad et andet sted i nærheden af vores hotel. Derefter var det hjem til køjs.

D. 19. januar 2016:

I dag var vores sidste dag i Mirissa. Vi havde aftalt med vores chauffør, som skal køre os videre, at han ville hente os kl. 15. Vi fik derfor lov at opbevare vores bagage på vores hotel, så vi kunne nyde det sidste af stranden. Der blev surfet, snorklet og spist frokost på stranden. Måske er det meget godt, at vi skulle videre i dag, da det virkede til at være nogle større bølger, der nåede ind på stranden.

Efter strandturen fik vi et hurtigt bad og kl. 15.15 holdt vores chauffør for de næste dage indtil på søndag, Roy, klar uden for vores hotel. Vi kørte mod Nature Resort, Aluthgoda Road,Tissa,Yala., 82600 Tissamaharama, Sri Lanka, hvor vi skal overnatte en enkelt nat, for i morgen skal vi i Yala nationalpark. På vejen hertil kørte stødte vi på et skilt med krydsende elefanter på vejen, og møder vi sådan nogle, kan de spærre vejen i lang tid. Vores chauffør forhørte sig ved nogle små gadebod, om vi skulle forvente elefanter på vejen her til aften. Det skulle vi, så vi forsøgte at finde en anden vej. Da det ikke lykkedes, kørte vi retur. Vores chauffør spurgte hos en anden gadebod og fik at vide, at der var fri bane. Så vi endte med at køre på den oprindelige rute UDEN at møde elefanter.

Fremme på hotellet fik vi afleveret vores bagage. Vores chauffør ventede på os, for han kendte en restaurant i nærheden. Han ville dog ikke spise sammen med os. Så ja - lidt kongelig har man vel lov at være med privatchauffør og så'n. De næste overnatninger står vores chauffør for at booke, da han har nogle kontakter til nogle udmærkede hoteller.

Vi bliver afhentet kl. 05.30 i morgen tidlig, da nationalparken åbner kl. 06.30. Turen i parken tager 3 timer. Derefter er planen at vi tager tilbage til hotellet og får et bad, hvorefter vi kører mod Ella - en 3-4 timers køretur.

D. 20. januar 2016:

Vækkeuret ringede kl. 5 i morges og kl. 05.30 blev vi afhentet i jeep. Vi troede egentlig, at vores chauffør selv ville køre os til nationalparkens indgang, men det viste sig, at han havde arrangeret, at vi blev hentet ved hotellet. Han tog selv med på turen. Det var rigtig hyggeligt.

Det var mørkt, da vi tog afsted. Mens vi kørte nød vi solopgangen. Fremme ved nationalparkens billetkontor, legede aberne i træerne:-) Inde i parken oplevede vi bøfler, vildsvin, påfugle, elefanter, små krokodiller, et rigt fugleliv mv. samt Elephant Rock (en stor sten, der ligner en elefant lidt). Efter 3 timer i parken på bumpede veje, kørte vi ud af nationalparken. Kl. 10.30 var vi tilbage ved hotellet.

11.30 hentede vores chauffør os igen. Vi satte kursen mod Ella. Vores chauffør valgte 'elefant-vejen', hvor - hvis man er heldig - kan møde elefanter på vejen. Derfor blev der også indkøbt en dynge bananer som lokkemiddel, hvis vi skulle møde en elefant, der ikke ville flytte sig fra vejen. Og vi var heldige - pludselig ude i horisonten stod den største hun-elefant i den ene side af vejen. Vi kunne godt passere vejen, men hun flyttede sig ikke videre bare fordi vi kom kørende.

Undervejs stoppede vi ved en gadebod, som blev bestyret af en ældre herre. Vi smagte på de gule kokosnødder, som er fyldt med en sødlig væske. Vi smagte også på et wood-apple.

Lige før vi nåede vores destination, kiggede vi hurtigt forbi et enormt vandfald. Det er ikke tilladt at bade i vandfaldet, da det er farligt. Flere er døde, fordi de har gjort det alligevel, fortalte vores chauffør.

Nu er vi landet på 'Heaven Mount Hotel' (http://www.ellamountheaven.com/accommodation), som tilbyder den vildeste udsigt over bjergene - på toppen af verden, om man vil. Lidt senere kører vi tilbage til vandfaldet og ind til Ella.

D. 21. januar 2016:

Vi stod op og Allan tog med vores chauffør op til togstationen og fik styr på vores togbilletter til Nanu Oya, tæt på Nuwara Eliya. Derefter fik vi morgenmad.

Vi havde en udfordring med betaling for vores overnatning til hotellet. Deres kort-automat virkede ikke og de kunne ikke give os alle oplysninger, så vi kunne bankoverføre de 85$. Aftalen blev, at vi skulle forsøge igen senere på turen eller give pengene til Roy, som så kan tage dem med til hotellet næste gang, han kommer forbi. Det er fordelen ved en chauffør - han kender folk - så det var overhovedet ikke noget problem. Vi har dog givet Roy pengene kontant nu, så han kan overføre dem til hotellet med det samme med sit kort.

Kl. 10.20 kørte vi til togstationen i Ella. Allan havde købt togbilletter til 1. klasse. 1. klasse i Sri Lanka er dog noget anderledes end 1. klasse i Danmark. Vi ville egentlig have købt billetter til 2. klasse, da Roy sagde, at det var ganske behageligt og ikke for køligt, som det kunne være på 1. klasse pga. air-con, men da der bliver serveret mad på 1. klasse valgte vi den løsning. Vi betalte 3300 rupees for os 4. Roy kørte afsted for at modtage os, når vi ankom til Nanu Oya.

Togturen var smuk med masser af varieret landskab. Allan og ungerne brugte en del tid på at sidde udenfor og kigge.

Kl. 14 landede vi og Roy stod klar til at hente os. Fremme i Nuwara Eliya kørte vi først til en ATM og hentede penge - vi var helt flade for kontanter. Derefter kørte vi til Lake View Hotel lidt udenfor centrum, som Roy havde booket. Resten af eftermiddagen spenderede vi først med en hestetur til ungerne (2000 rupees) og dernæst en tur i Victoria Park (600 rupees). Inde i parken gik vi på legepladsen. Ungerne trængte til at få brændt noget krudt af. Det blev også til en tur i det faldefærdige pariserhjul (400 rupees). Bagefter kørte vi en kort tur op i byens gader. Det var ikke noget særligt. Aftensmaden indtog vi på en restaurant nær søen i byen.

Derefter hjem og slappe af og tidligt i seng.

Vi forlod Lake View Hotel kl. 10, forbi Gregory Lake og kørte mod vandfaldet ’Lovers Leap’. Navnet kommer af, at et britisk kærestepar begav sig op til vandfaldet for 200 år siden, mistede fodfæstet og styrtede i døden.

På vej op til vandfaldet med tuk tuk kom vi forbi en masse private the-marker i nærheden af Pedro Tea Estate. På vej ned igen, var plukkerne nu i fuld sving igen. Vi stoppede og tog nogle billeder og blev lidt klogere på the-plukning. De fine blade i midten af en kvist er de mest værdifulde. Dem kan en the-plukker kun nå at plukke 500 g af over en arbejdsdag. De øvrige blade kan de nå at plukke ca. 16 kg af. Buskene genbesøges hver 7. dag og plukkerne har en stok med til at lægge ovenpå buskene, så de ikke plukker for meget a dem. The-plukkerne får kun 500 rupees for 8+ timers arbejde. De arbejder 6 dage om ugen. Vi gav de 3 the-plukkere, som vi talte med, 200 rupees hver.

Vi satte kurs mod Mackwoods the-plantage, som har over 170 års erfaring med the-produktion. Det var et meget fint sted, hvor theen er lidt dyrere selvom det i bund og grund er det samme. Bagefter kørte vi til Glenloch the-plantage, hvor vi var inde og se produktionen, og hvordan theen sorteres. Vi fik også at vide, at de forskellige smage, fx jordbær, tilsættes med en flydende væske.

Bagefter kørte vi til Kandy. Det var en lang og snørklet tur med lang kø i Kandy by, da vi endelig nåede frem ved fyraftenstid. Vi blev indlogeret på hotel Peak Residence højt oppe med udsigt over byen. Aftensmaden blev indtaget lidt længere nede af den smalle vej – naturligvis fragtet til og fra af vores chauffør.

D. 23. januar 2016:

Vi forlod hotellet kl. lidt over 9, da vi desværre kun kunne blive der en nat. Roy havde foreslået et andet hotel til 95$, men det synes vi var for dyrt, da vi ikke havde planer om at opholde os synderligt meget på hotellet. Derfor havde Roy været på rundfart for at finde et andet hotel inden vi skulle mødes kl. 9. Han havde fundet fire mulige hoteller. Vi valgte Kandy Hills Resort til 7500 rupees.

Efter at have valgt hotel, kørte vi til templet, som siges at huse Sri Lanka's vigtigste buddhistiske levn - en af Buddha's tænder. Der var stor travlhed ved templet i dag, da dagen også er en buddhistisk helligdag. Mænd og kvinder gik ind af hver sin indgang. Og vi skulle stille skoene, inden vi gik ind i templet, hvor tanden er placeret. Det er dog på intet tidspunkt muligt at se tanden. Som udlændinge betalte vi 2000 rupees for voksne, gratis for børn.

Bagefter kørte Roy os til et smykkeværksted, hvor vi fik set, hvordan man udgraver en mine i søgen efter safirer og andre ædelstene.

Bagefter var det frokosttid, hvorefter vi kørte til Botanisk Have. Her betalte vi som udlændinge 1100 rupees for voksne og 500 rupees for børn - eller ca. 10 gange så meget som de lokale. Det var en udmærket tur gennem de mange stisystemer og der var da både plads til at lege tag-fat på de store græsarealer, studere spændende træer og blomster og observere de kæmpemæssige flagermus i en del af parken.

Bagefter tog Roy os til et træ-værksted, hvor vi kiggede på en fin håndskåret elefant. Men da de ikke ville gå ned i en pris, hvor vi kunne være med, så droppede vi det. Vi spiste aftensmad på en god restaurant i byen. Derefter kørte vi hjem, da vi skal tidlig op i morgen, hvor vi skal køre til lufthavnen i Colombo for at flyve til øen Maafushi på Maldiverne. Vi flyver kl. 13.30.

D. 24. januar 2016:

Vi kørte afsted fra hotellet mod lufthavnen i Colombo i morges kl. 06.30. Vi skal jo lige et smut til Maldiverne også:-)

Vi havde planlagt at køre forbi Pinnawala og besøge et børnehjem for elefanter på vejen. Da vi kom dertil var tiden ret fremskreden og desuden var det ret dyrt at komme derind. Så i stedet arrangerede Roy, at vi kom ud at ride på en elefant og fodre den hos nogle, som han selv havde besøgt sidste år med sin datter.

Vi betalte dyre 15000 rupees for 1/2 time i selvskab med den 34-årige hun-elefant, Marikka. Da vi ankom, var hun ved at blive skrubbet i floden - det nød hun, kunne man se. Vi blev alle fire installeret på ryggen af hende med Solveig i front, så Allan, Storm og Malene. Vi gik en tur ned i floden igen og så mod junglen. Men da tiden løb afsted, besluttede vi at vende om for at kunne nå at fodre hende også. Vi blev udstyret med bananer, som hun lystigt spiste af. Derefter fik hun lidt majs. Til sidst var vi kort med nede i floden igen, hvor hun igen blev skrubbet, mens hun kølede i vandet. Umiddelbart så Marikka ikke ud til at lide nød, men ikke desto mindre havde hun en kæde om benene..... Inden vi forlod Pinnawala, fik vi lige købt en lille træ-elefant til reolen (3800 rupees) og så fik vi set lidt flere elefanter tage bad i floden:-)

Derefter gik det for fulde gardiner mod lufthavnen. Roy kørte frisk til og vi nåede det til lidt over 11.30. Vi afleverede vores bagage, fik lidt at spise og kl. 13.30 lettede vi mod nye eventyr på Maldiverne, hvor vi skal bo på øen, Maafushi.